Rasmus 'Powergolf' Zerr

'Powergolf' godt med i WCOOP-Super Tuesday

Rasmus 'Powergolf' Zerr har allerede gjort det godt i årets WCOOP, hvor det er blevet til flere finaleborde og et stort cash i event #7, hvor han som runner up vandt 425.000 kroner.

Rasmus Zerr føler sig godt kørende i øjeblikket, og nu han er igen med i en af de store WCOOP-turneringer. Denne gang i #34-H: $1.050 NLHE Super Tuesday. Der var 1.260 til start, hvilket giver en samlet præmiesum på $1.260.000, og en førstepræmie på $196.939. Der er 69 tilbage i turneringen, og 'Powergolf' ligger som nummer 16 med 1.342.451, når de starter op igen klokken 20:00 i aften. Blind er 7K/14K ante 1750, og average er 913.043. Alle de resterende spillere er nu garanteret et mindstecash på $3.467 - vi ser dog gerne Rasmus Zerr på finalebordet - og allerhelts med WCOOP-titel. 

I spidsen af turneringen ligger 'girafganger7' fra Belgien, der har skrabet 3.076.941 sammen i chip. Belgieren er ikke en Hr.Hvemsomhelst - han tog en 5. plads til $292.163,33 i Sunday Million 11th Anniversary tilbage i april. Og han er åbenbart også varm lige nu - i nat blev han runner up i $5.200 Side Event og cashede $40.500.

Udvalgte danske cash fra i går

De blev til et fint dansk cash i $109 Mini Super Tuesday. Ud af de 1.698 deltagere ramte 'PictureMee11' finalebordet, hvor det blev til en 3. plads og $13.280.

Danskeren med nick 'TheHighGamb' kæmpede sig på finalebordet, hvor det blev til en 8. plads og et cash på $9.801. Vinderen '$odomiz€r' fra UK fik $104.803.

Simon 'IgorKarkarof' Rønnow Pedersen hev en 13. plads hjem i WCOOP-30-H: $215 NLHE Progressive KO til $2.329 for placeringen samt $3.498 i Bounty.

'MiaSanMia277' ramte en 3. plads i Hot $33 Turbo og blev belønnet med $1.845.

Det var lige før, at 'Hintemand' blev bedste mand af de 3.392, der spillede med i Hot $5.50 Turbo, men heads up smuttede sejrn til den irske modstander. Som runner up cashede danskeren $1.464.

Runner up blev også 'viggo91', der cashede $1.167 for det fine resultat i Big $3.30 med 4.409 deltagere.
asd