Alene i juli 2009 scorede han sig næsten 2 millioner dollar ved de dyre onlineborde, hvilket gjorde ham til den største vinder på daværende tidspunkt. Siden er det dog ikke så meget, man har set til briten, og nu giver han måske en del af forklaringen i et interview med Black Belt Poker.
"Det bliver sværere, og live poker tæller en del mere, end det gjorde for et par år siden," siger Ashby, der da også har lagt et hårdt program.
14 turneringer til i alt $55.000 og så muligvis main event og den $50k dyre HORSE.
I programmet indgår der dog som udgangspunkt ikke nogen No Limit Hold'em-turneringer, og også her er der en helt logisk forklaring, der dog ikke er mangel på værdi.
"Jeg bliver irriteret af al den Hollywood, No Limit-spillere laver. Folk tager sig så lang tid til beslutninger. Det driver mig til vanvid. Det er irriterende," siger Ashby.
Englænderen skal forsøge at udvide trofæskabet, der i forvejen tæller et armbånd fra 2010 i en Seven Card Stud-turnering.