54 spillere resterer der ved EPT Deauville, der for kort tid siden er nået til vejs ende ved den tredje spilledag.
Blandt dem finder vi heldigvis stadigvæk Christian Togsverd, der til trods for en lidt ærgerlig afslutning stadigvæk sidder fint med som nummer 17 med en stak på 623.000. Eftersom gennemsnittet stadigvæk ligger på den lave side af 500.000, ser det rigtig fint ud med danske briller.
Videre sammen med danskeren er blandt andre Martins Adeniya, der dog ikke længere kan kalde sig chipleader, og Luca Pagano, der som altid leverer varen, når der er et EPT-armbånd på højkant.
Til gengæld blev dag 3 endestationen for blandt andre den tidligere EPT-vinder Toby Lewis, der måtte en tur på railen ligesom Ludovic Lacay og James Dempsey.
De resterende 54 spillere er sikret €15.000, mens der er hele €875.000 til den endelige vinder.
Spillet genoptages ved middagstid i morgen, hvor det er planen at spille ned til de sidste tre borde ved 24 spillere.
Tox drysser - men over average inden dag 4
Acemag.dk