Som bekendt er Christian "Tox" Togsverd eneste resterende dansker ved EPT Main Event i Deauville. Han ligger endda på en flot 14. plads med en stack på 2,5 gange gennemsnit.
Det var dog først sidst på dagen, at "Tox" tog sine skridt mod toppen.
"Det var en blandet dag, men jeg spillede godt og var tålmodig. Inden de to sidste levels var jeg faktisk nede i 60.000, men siden havde jeg nogle store hænder, som jeg spillede godt. Jeg fik god betaling for AA, AA og KK og sluttede i 321.500," fortalte Togsverd til Acemag efter dag 2.
Hvordan er niveauet nu - stadig franske fisk tilbage?
"Der er stadig nogle dårlige spillere tilbage, men også mange bedre spillere, men dem kan man jo også godt slå. Jeg følger mig rimelig godt inde," lyder det fra "Tox".
Han skulle gerne ramme pengene senere på dag 3. 178 spillere er tilbage - der er penge til de bedste 128.
'Tox' fra 60K til 321K på to levels: Spillede godt og tålmodigt
Acemag.dk