Danny Neess: Mine swings kan se lidt drabelige ud

Danny Neess: Mine swings kan se lidt drabelige ud

En andenplads i en søndagsturnering til 26.200 dollars. For mange pokerspillere ville det være lig med en ganske succesfuld pokerdag, men søndag var det kun nok til at breake even for Danny Neess, der blev runner up på iPoker-netværket.

Inden andenpladsen var i hus havde Neess nemlig tabt 25.000 dollars i sin hofdisciplin, heads up-cashgame. Den slags swings er ikke ukendt for Neess, når han bevæger sig på 25/50-taksten.

"HU er jo en del mere volatilt end 6max, så mine swings kan godt se lidt drabelige ud til tider. Men jeg spiller på ingen måde lige så meget, som jeg gjorde for bare ét år siden eksempelvis, så det er på et mere "fornuftigt" plan, det hele figurerer på nu," fortæller Danny Neess til Acemag.

Nyt projekt undervejs

Når han ikke bruger så megen tid på pokeren som tidligere, er det fordi, han barsler med et nyt projekt.

"Jeg har et meget lovende projekt kørende ved siden af, som ser dagens lys om 2-3 måneder. Mine kompagnoner og jeg er i færd med at producere et alkoholisk shot, som skal ud og konkurrere med Fisherman, Gajol m. fl."

EPT Kbh. og WSOP er musts

Derfor har man ikke set meget til Danny Neess ved filten ved de store live-tours, men et par events er dog skrevet i kalenderen.

"EPT København og WSOP er begge MUSTS, men ved ikke hvilke turneringer, jeg ellers kommer til at deltage ved, da jeg ikke rigtig gider rejse alt for meget rundt, når der er så meget arbejde, jeg kan tage mig til herhjemme," siger Neess.

Hans seneste internationale livecash kom i hus ved Partouche Poker Tour i 2010, da han blev nummer 26 til 31.500 euro.

asd