2 og 3-outers hjalp Casper Toft til triumf hos PartyPoker

2 og 3-outers hjalp Casper Toft til triumf hos PartyPoker

Casper Toft tegnede sig søndag for den største danske tour-præstation, da han sejrede i PartyPokers søndags-flagskib og derved blev en kvart million rigere i danske kroner.

Men aalborgenseren erkender, at han var tilsmilet af heldet i visse situationer.

"Jeg lå faktisk sidst, fra da vi var 20 spillere tilbage, indtil vi var fire tilbage. Jeg havde ikke så mange chips, og måtte spille de spots der var. Og så var jeg pænt heldig nogle gange på finalebordet, hvor jeg var inde for livet, men ramte 2 og 3-outers. Så det var dejligt," siger Casper Toft til Acemag.

Mere aktiv på PokerStars 

Han har en 2012-ambition om at vinde flere turneringer, og han søger i højere grad succes hos PokerStars efter den nye spillelovgivning er trådt i kraft.

"Det er dejligt, at gevinsterne er blevet skattefri på PokerStars. Det har fået mig til at spille flere søndagsturneringer dér, men uden succes indtil videre," fortæller han.

Regner med WPT i Vejle

Der bliver også lejlighed til at opleve Toft ved live-filten i den kommende tid.

"Jeg regner i hvert fald med at spille WPT i Vejle. Den er næsten for billig til at lade være. EPT i København ved jeg endnu ikke helt. Jeg giver den nok et par skud mere for at kvalle mig, men det kan da godt være, at jeg vælger at købe mig direkte ind, når den kommer lidt tættere på," siger Toft, der fejrer søndagssejren ved at gå ud og spise med sin kæreste.
asd