Gus Hansen ankom som bekendt for lidt over 1 uge siden til spille-mekaet Macau. Gus havde også hørt om de vilde, saftige cashgames, men ville ikke rigtig tro det, og vidste slet ikke om han ville tage del i dem.
Her en uge efter har Gus Hansen spillet flere 24 timers sessions, og ifølge pokerportalasia.com har Gus været den helt store magtfaktor i de store spil. Således skulle Gus have vundet intet mindre end 22.5 millioner danske kroner. En utrolig start på året for Gus.
Der bliver også berettet om flere andre spillere. Blandt andet skulle Andrew Robl have vundet lige over 2 millioner kroner, mens Phil Ivey efter lidt rustchebaneture er endt break even for ugen.
Hvem der har doneret skillinger til specielt Gus berettes der ikke meget om, men nogle har tabt og i denne omgang rigtig mange penge.
Gus har planer om at spille en enkelt session mere i Macau inden planen er at ramme Australien, hvor Aussie Millions samt Australien Open i tennis trækker.
Gus Hansen fejer al modstand til side
Acemag.dk