Den engelske pokerspiller Dave "CrabMaki" Shallow vandt søndag sin første live-titel, da han strøg helt til tops ved WPT Dublin. I heads up'en besejrede han landsmanden Charles Chattha og blev derved 222.280 euro - 1,65 mio. kr. - rigere for indskuddet på 2.500 euro.
Det er dog ikke hans største cash i karrieren. I 2010 vandt han nemlig WCOOP Highrolleren, hvor buy-in på 10.300 dollars forvandlede sig til 600.000 dollars efter heads up-sejren over Ville Wahlbeck.
I live-sammenhæng var hans hidtil bedste resultat en 15. plads ved EPT London i 2005 til 7.000 pund.
Finalen i Dublin sluttede således:
1. David Shallow, 289.031 dollars
2. Charles Chattha, 144.502 dollars
3. Ronan Gilligan, 96.339 dollars
4. Patrik Vestlin, 68.396 dollars
5. Steve Watts, 51.063 dollars
6. Steven Moreau, 40.465 dollars
Jan Larsen blev bedste dansker på en 18. plads til 9.154 dollars.
WCOOP-vinder nappede sin første live-titel ved WPT Dublin
Acemag.dk