Dusty

Dusty

Det bliver ikke til ret meget poker for højtrespekterede Dusty "Leatherass" Schmidt i det kommende års tid.

Schmidt skriver nemlig i sin seneste blog, at livet på det seneste har drejet sig meget om hans helt store passion - golf.

"Efter Black Friday har jeg har brugt det meste af året (2011, red.) på at finde ud af, hvad jeg vil have ud af mit liv. Jeg har også brugt meget tid på at reflektere over pokeren, og hvad spillet betyder for mig," skriver "Leatherass".

Den store profil, som har ageret pokerinstruktør over en længere periode, har fundet ud af, at golfsporten skal have endnu et forsøg. Frem til, at Dusty Schmidt blev 23 år, var golf den største passion i amerikanerens liv, og hans helt store drøm var at spille med på PGA Touren.

Nu er Schmidt som 30-årig tilbage i drømmeverdenen.

"Jeg har fundet ud af, at jeg elsker golf uendeligt meget højere, end jeg elsker at spille poker. Derfor har jeg besluttet mig for at vende tilbage til golfen og benytte mig af alt det, som poker har lært mig, så jeg kan blive så god, som muligt - hvor god det så end er - til golf."

Dusty Schmidt går med en drøm om måske at tage del i PGA Touren. Men han kommer ikke til at vende ryggen helt til poker. Og det skal da nok blive til flere instruktioner fra den rutinerede ræv.

"Mens jeg jagter mine golfdrømme vil jeg stadig producere videoer, ligesom jeg nok kommer til at spille mellem 20-25.000 pokerhænder om måneden, så jeg er sikker på, at mine evner ikke forfalder," skriver Schmidt.

Du kan læse hele Dusty "Leatherass" Schmidts blog og overvejelser for fremtiden her.

asd