Duhamel troede det var posten

Duhamel troede det var posten

Meget tyder på, at de skyldige i overfaldet på den tidligere verdensmester Jonathan Duhamel er blevet fanget, og nu taler hovedpersonen så ud om det ganske overrumplende angreb.

Selve overfaldet skete, da han åbnede døren i sit hjem i den tro, at det var postbuddet der kom med de gaver, han havde bestilt til sin familie.

"Jeg har spillet ishockey hele mit liv, så jeg har haft mine kampe - men ingen som denne. De overraskede mig. Først troede jeg kun, der var den ene, men så kom den anden mand bagfra, og jeg så ham aldrig, før han havde sparket mig i hovedet," fortæller Duhamel til 'The Globe and Mail'.

I interviewet fortæller canadieren også, at han godt allerede inden pågribelsen havde en fornemmelse af, at tyvene kendte ham i forvejen. De var nemlig meget målrettede og virkede til at vide, hvor han opbevarede sine penge.

Efter de indledende tæv fik de Duhamel til at åbne pengeskabet, men selv efter, de havde taget, hvad de kom efter, fortsatte de ifølge canadieren med at tæve løs på ham.

En af de tilbageholdte og anklagede er som bekendt Duhamels ekskæreste, Bianca Rojas-Latraverse, der så sent som i somme var med Duhamel til titelforsvar i Las Vegas.

Ifølge Jonathan Duhamel skulle de to være gået fra hinanden i nogenlunde fin forståelse, men noget kunne altså tyde på, at ekskæresten har været af en anden opfattelse.
asd