528 brugere har allerede stemt i afstemingen om, hvem der er årets danske pokerspiller 2011. Opløbet er ganske tæt, så din stemme kan altså afgørende stemme. Vi lukker dog afstemningen ned i dag, tirsdag, kl. 16, hvor efter vi kan kåre vinderen. Læs om de otte kandidater nedenfor.
------
Det kan være svært at rangere bedrifter inden for poker. Er det størst at triumfere i en prestigefyldt turnering foran tusindvis af modstandere? Er årets spiller den, der har den største profit på bundlinjen. Eller skal man belønnes for at levere en jævnt solid poker over alle 12 måneder.
Det er sådanne spørgsmål, man kan stille sig selv, når man skal rangere årets danske pokerspiller anno 2011. Det giver Acemag nu chancen for, når vi åbner for afstemingen; Hvem er årets danske pokerspiller?
Vi har nomineret otte kandidater, som vi præsenterer kort nedenfor:
Gus Hansen
Med mindre "Ziigmund" eller andre udfører deciderede mirakler på årets sidste dage, slutter The Great Dane som årets mest vindende highstaker. 3.941.703 dollars - knap 23 mio. kr. - lød profitten for 2011, da Full Tilt lukkede ned. Siden har man ikke set meget til Hansen, men han var dog blot to heads up-sejre fra at vinde Heads Up Championship ved WSOP. 128 spillere stillede til start, og Gus Hansen fik 283.966 for semifinalepladsen.
Thomas "Kalle" Pedersen
Onlineverdensmester anno 2011! Den 28-årige "Kalle" scorede næsten 7 mio. kr. for sejren ved PokerStars' World Championship Of Online Poker. Det taler for sig selv. Siden var han flyvende i de saftige cashgames i Prag og ved sommerens WSOP blev han næstbedste dansker ved Main Event på en 104. plads til 54.851 dollars.
Simon "ministerborg" Ravnsbæk
"ministerborg" var manges forhåndsfavorit til DM-titlen, og han levede op til tiltroen ved at vinde 2011-udgaven efter heads up med Johnny Østbjerg. Sejren udløste 455.000 kr. Allerede i marts beviste han sine liveturnerings-evner med en tredjeplads ved WPT Wien til 169.700 euro.
Lars Bønding
Verdens største pokerturnering er og bliver WSOP Main Event, og her blev Bønding bedste dansker på en 22. plads til 302.000 dollars. Det blev sammenlagt til seks cashes ved sommerens WSOP-begivenheder.
Mickey Petersen
Liveturnerings-gennembruddet udeblev ganske vist, men til gengæld vandt han et hav af onlineturneringer og markerede sig som landets bedste MTT-spiller. Blandt andet ved at nappe flere såkaldte "Triple Crowns".
Jakob Tøstesen
Store enkeltestående triumfer tegnede han sig ikke for, men til gengæld kunne han i oktober fejre den 16. måned i streg med online-overskud. Ganske imponerende i en tid, hvor pro'erne taler om sværere vilkår for at tjene kontinuerligt i et farvand med færre fisk.
Mads Wissing
Særligt i årets sidste måneder beviste han sit værd ved de store internationale liveturneringer. Først blev han November Niner ved Partouche i Cannes og siden ramte han finalebordet ved EPT Prag. Begge steder måtte han dog forlade finalebordet tidligt. Således blev han nummer 9 og 8 til henholdsvis 100.000 og 66.700 euro.
Frederik Brink
Brink tegnede sig for cashes i både WPT-, WSOP- og EPT-sammenhæng og vandt et WCOOP-event til 29.962 dollars.
Du kan afgive din stemme i højre kolonne på denne side.
Hvem er årets danske pokerspiller? SIDSTE CHANCE!!!
Acemag.dk