Isildur tilbage i topform - vinder 550k på 200 hænder

Isildur tilbage i topform - vinder 550k på 200 hænder

Den svenske supergrinder Viktor 'Isildur1' Blom var på rygteplan allerede erklæret stendød, efter et fravær på godt tre måneder fra onlinefilten uden så meget som et ord fra hverken hovedpersonen selv eller sponsoren PokerStars om, hvad der lå til grund.

I går gjorde den volatile svensker så comeback, hvilket dog i første omgang medførte et større tab.

Det har dog ikke afskrækket 'Isildur1', der over de seneste 24 timer har scoret et overskud på $158.351 over mere end 2200 hænder, hvilket placerer ham solidt på førstepladsen over døgnets største vindere.

Stærkt medvirkende var en session på 208 hænder på bordet Rotanev IV i disciplinen PLO med blinds på $50/100, hvor svenskeren scorede $102k eller godt 550.000 danske kroner i et spil, hvor blandt andre Phil Galfond og Sami 'LrsLzk' Kelopuro sad med.

Den største pot var dog mod 'terryhsu' i denne hånd, hvor 'Isildur1' rammer et solidt flop med esserne i hulen for en pot på næsten $40.000.
asd