Store dele af den danske pokerelite forsøger i disse dage at kvalificere sig til årets første store pokerbegivenhed i 2012, PokerStars Caribbean Adventure (PCA) på Bahamas.
Heriblandt Casper Toft, der i nat var så tæt på at kvalificere sig, som man kan være uden at gøre det. Han stillede op i en kvalifikation på PokerStars.fr, hvor 118 spillere betalte 500 euro for at slås om fem pladser.
Og Casper Toft endte selvfølgelig på en uforløst sjetteplads under nicket "mrctoft". Dermed boblede han altså et sæde til en værdi af 12.500 euro, svarende til 93.000 kr.
"En gut klonker gutter på river for sædet," skriver Toft på facebook.
Casper Toft bobler et PCA-sæde til 93K på river
Acemag.dk