En god hukommelse kan være en meget vigtig medspiller ved pokerbordene. Men skal man tro rekordgrinder og PokerStars Pro Kevin 'WizardOfAhhs' Thurman, der sidste år spillede mere end 3 millioner VIP Points ind på sin konto ved at 24-table online, så kan det ofte også være en hård modstander.
"En af de måder, jeg bekæmper udmattelse på, er ved at glemme fortiden. Du overbeviser bare dig selv om, at du er udbrændt, ved at tænke på, hvor meget poker du har spillet. Derfor er du nødt til at sætte dig selv i det samme sted, som da du startede med at spille," lyder rådet.
Denne glemsomhed kan også overføres til den endnu længere bane. Her bruger Thurman en strategi, hvor han i begyndelsen af hver måned starter forfra fra nul, og dermed ikke skal bekymre sig om, hvad der er sket måneden før.
I stedet for at se sig tilbage handler det altså om at fokusere på fremtiden, og her har pokertroldmanden også en gylden kanin i hatten.
"Det hjælper meget at sætte ugentlige eller månedlige mål. At bryde din store udfordring op i mindre delmål gør det meget lettere at nå til vejs ende."
Vi vil dog gerne råde eventuelt interesserede til at gøre som Thurman siger, og ikke som han gør. Han er kendt for sine vanvittige sessioner med blandt andet 40 timers 24-tabling, da han skulle nå sit mål sidste år.
Du kan læse mere og se en video med Kevin Thurman på pokerstarsblog.com.
Rekordtroldmand lærer fra sig: Glem alt!
Acemag.dk