Daniel "MrSmits" Bertelsen led det ene store tab efter det andet i den forgangne uge, men den danske highstaker fik heldigvis rettet op på udviklingen med en habil weekend-indtægt.
Lørdag og søndag spillede han 38.565 dollars ind på PokerStars-kontoen, hvilket svarer til 217.000 kr. Det gjorde ham til weekendens syvendestørste vinder på verdens største pokersite.
Også "EasyPots" havde en god weekend, da han vandt 18.662 dollars. Derimod tabte "AlexKP" stort igen. Han smed 31.395 dollars.
Weekendens største taber blev "roi kin23" med minus 132.359 dollars, mens den største vinder blev "Terken89" med 105.559 dollars.
Daniel Bertelsen tog weekend-revanche: Vandt 217K
Acemag.dk