Stærk dansk dag 1 i Malmö

Stærk dansk dag 1 i Malmö

I går startede main event ved Malmö Autumn Poker Week, og vanen tro er de danske lykkeriddere mødt talstærkt op. Blandt andet med Morten 'VM' Mortensen, der tidligere på sensommeren vandt Malmö Open i selvsamme lokaler.

Det står dog klart efter dag 1, at han ikke får lov til at gentage den triumf. Han callede all in på et -bord efter lang betænkningstid med , men måtte se modstanderen vende  for en floppet straight. Ingen hjælp på river for Mortensen, der dermed må nøjes med at spille sideturneringer de næste dage. Også Martin Vallø er blandt de faldne på den første spilledag.

Der er dog rigeligt med andre danskere blandt de resterende 35. Blandt andet Frank Gersby Jacobsen som nummer 5, der var på finalebordet da Morten Mortensen vandt, hvor han dog røg som den første. Også Claus Uhrskov er med videre som nummer 12.

De får følgeskab af to af de danskere, der allerede i de første sideturneringer ved årets Autumn Poker Week har sikret podieplaceringer. Det drejer sig om Damir Horozic (billedet), der blev nummer 3 i den 3000 kroner dyre No Limit Hold'em turnering, og Michael Fardan, der blev nummer to i den lige så dyre PLO-turnering.

På dag 2 regner man med at spille ned til de sidste 7, der ender i pengene. Udbetalingen fordeler sig sådan:

1. 210.800 kr
2. 142.600 kr
3. 99.200 kr
4. 68.200 kr
5. 49.600 kr
6. 31.000 kr
7. 18.600 kr

asd