PokerStars opruster med olympisk guldvinder

PokerStars opruster med olympisk guldvinder

Det er ikke mere end en uges tid siden, at PokerStars oprustede med Pius Heinz, der få dage efter kunne kalde sig verdensmester. Det er dog tilsyneladende ikke nok for sitet, der i dag kan offentliggøre, at de har signet en olympisk mester til holdet.

Det drejer sig om vores svenske nabo Marcus Hellner, der ved sidste års vinter-OL i Vancouver tog guldet i 30 kilometer cross skiing. Hellner bliver den første vintersportsudøver blandt PokerStars' sportsstjerner, men han håber ikke at komme på glatis, når han sætter sig foran computeren.

Svenskeren har erfaring med poker med kollegerne på træningslejre allerede inden internetpokerens boom, og siden har han været en hyppig gæst online. Han bevarer dog en ydmyg tilgang til spillet.

"Jeg håber, at jeg kan lære mere om poker og blive en bedre spiller. Og måske kan jeg møde nogle professionelle spillere og få en chance for at spille mod dem," siger Hellner til pokerstarsblog.

Det skulle undre os meget, hvis ikke der var nogle af de mange kolleger hos Team Pokerstars, der vil være så 'venlige' at opfylde svenskerens ønske.

Marcus Hellner slutter sig til Boris Becker, Fatima Moreira de Melo og Gualter Salles hos sportsstjernerne på PokerStars, og kommer til at spille under aliaset 'M.Hellner'.

Som de gode naboer, vi er, ønsker vi naturligvis et stort 'grattis' med udnævnelsen. Når det ikke kører for de rigtige proer, må man jo lade sig nøje med det næstbedste.

Læs også: Viktor Blom synes færdig hos PokerStars

asd