Normalt skal man online, hvis man vil finde den århusianske pokertornado Alexander 'AlexKP' Petersen, men i sin seneste blog har han rodet sig ud i noget så sjuftet som en hyldest til livespillet.
Godt nok var spillene på 25/50 kroner i blinds ikke helt så høje, som han er vant til, når der bliver spillet PLO på nettet, men til gengæld lister han fem andre årsager til, at det er en afveksling, der er værd at tage med.
"- Spillene er blødere
- Man møder en masse sjove typer
- Stacks bliver ofte dybere hvilket gør at man ka spille mange flere hænder, lave mange flere bluffs og manipulere potten i mange forskellige retninger
- Det er sku bare pisse hyggeligt at sidde og ping-ponge med folk, få noget god mad, et par drinks og sidde og høre på røverhistorier
- Folk lader sig oftest rive med af stemningen og får man først en god vibe igang ved bordet får man massere af action, højt humør og god lir," skriver AlexKP i bloggen.
Netop kriteriet med action kan måske være svært at følge, når mandens online-grafer er så drabelige, at de er forbudt i flere amerikanske stater.
Der bliver også tid til at gennemgå et par saftige hænder fra spillet. Henholdsvis et stort bluff for godt 250 big blinds, og så en pot på 600 big blinds, hvor han kalder modstanderens riverbluff ned med to par.
Du kan se en gennemgang af begge hænder samt en analyse fra Alexander selv i bloggen, som du finder her.
AlexKP hylder live games: Masser af action, højt humør og god lir
Acemag.dk