Galfonds løn: 3.500 per hånd

Galfonds løn: 3.500 per hånd

Det er bestemt ikke første gang, at man finder Phil 'MrSweets28' Galfond på listen over dagens største vindere. Amerikaneren har måske endda været den oftest repræsenterede spiller netop på den liste, siden han i 2007 for alvor gjorde sit indhop på nosebleed-bordene.

Derfor er dagens overskud på $46.182, hvilket meget præcist beløber sig til 250.000 kroner, bestemt ikke noget, der får Galfond til at miste jordforbindelsen og droppe pokeren for at leve af renterne, men der er alligevel noget anderledes ved netop sejren i dag.

Overskudet er nemlig blevet spillet hjem på blot 71 hænder på PLO 50/100. Det giver et plus på næsten 5 buyins, og et overskud for hver hånd spillet på 3.500. Hvis bare man kunne vedligeholde det snit, ville der ikke være nogen grund til at gøre poker til et fuldtidsjob.

Hænderne blev spillet på godt og vel 35 minutter, hvilket også giver en timeløn på den gode side af 400.000.

Med dagens overskud er Phil Galfond oppe med sammenlagt godt og vel $300.000. Et ganske flot tal, der dog langt fra kommer i nærheden af de bedste år for amerikaneren.

Tilbage i gennembrudsårene 2007 og 2008 alene nåede han under aliaset 'OMGClayAiken' en profit på $7 millioner på Full Tilt.
asd