Sam Holden: 'Måske det stærkeste finalebord nogensinde'

Sam Holden: 'Måske det stærkeste finalebord nogensinde'

Det kan godt være, at årets November Nine ikke har det helt store navn, som der har været de seneste år med Phil Ivey og Michael Mizrachi. Til gengæld er det proppet med unge, aggressive fyre, der nærmest har spillet poker, siden de sagde de første ord: 'ALL IN'.

Det bliver bekræftet af den unge englænder Samuel Holden, da han i et interview med pokerlistings bliver spurgt, hvad han synes om modstanden.

"Jeg synes det er et af de hårdeste finaleborde nogensinde. Det er måske endda det hårdeste," lyder vurderingen.

Englænderen har fået masser af tv-tid i de seneste afsnit af transmissionen på ESPN. Muligheden for at se spillet forklaret på tv har fået mange af englænderens venner uden for spillet til at få ekstra respekt for den valgte levevej. Det er dog ikke noget, Holden giver meget for.

"At se på denne ene ting som legitimerende for, at jeg har valgt en karriere som pokerspiller er meget resultatorienteret, men der er ikke nogen, der ved bedre. De forstår det ikke," siger englænderen, der dog altid har oplevet støtte fra de personer, der virkelig betyder noget.

Med hensyn til målsætningen er Samuel Holden godt klar over, at der er lang vej fra livet som shortstack til titlen, så han holder begge ben solidt plantet på jorden.

"Der er et utal af ting der ligger uden for din egen kontrol i poker, så jeg holder fokus på, hvad jeg kan kontrollere og hvordan jeg spiller mine kort."
asd