Lodden på EPT-finalebord - og så alligevel ikke

Lodden på EPT-finalebord - og så alligevel ikke

Inden dagens spil ned fra 24 til otte spillere ved EPT'en i San Remo brugte den norske PokerStars Team Pro Johnny Lodden en af de utallige 'one time', man jo er sikret selv som mangemillionær pokerspiller.

Det virkede da for sin vis også for Lodden, der blandt andet via et vitalt flip mod Lex Veldhuis spillede sig ned til de sidste 9, der blev samlet på det uofficielle finalebord.

Fornøjelsen blev dog ganske kort for Lodden, der kort inde i spillet på finalebordet måtte se sig selv på den forkerte side af endnu et flip med AK mod QQ - i øvrigt præcis den samme hånd mod Veldhuis, bare med omvendt fortegn.

Med ved det officielle finalebord er til gengæld Kevin MacPhee, der ikke er en ukendt figur i EPT-sammenhæng. Han vandt i Berlin i sæson 6 og blev 9'er i Prag i sæson 7, så selvom han er forholdsvis short, er han nok en af dem, der vil blive holdt ekstra meget øje med. MacPhee er for øvrigt i øjeblikket nummer 10 på listen over bedste EPT-spillere gennem tiderne, og uanset resultatet må det forventes, at han rykker pænt frem på næste liste.

Finalebordets counts efter sæde, spiller og stak:

1 Andrey Pateychuk    3,105,000
2 Kevin MacPhee         1,115,000
3 Barny Boatman        2,490,000
4 Daniel Neilson          6,700,000
5 Rocco Palumbo         1,160,000
6 Yorane Kerignard     2,145,000
7 Dimitar Danchev       4,435,000
8 Jan Bendik                3,980,000

asd