Der findes pokerspillere med gode sovehjerter og obskure døgnrytmer, der gør godt brug af den sene registrering ved EPT San Remo for at kunne kramme det sidste luft ud af hoteldynen.
Og så er der dem, for hvem de ekstra timers søvnmulighed er livsnødvendig. En sådan var Shaun Deeb på dag 1B i går, og i et interview med Pokernews fortæller han hvorfor.
"Jeg gik ud med et par venner og blev på en bar, til de lukkede, hvorefter vi gik videre til 4-5 andre barer. Jeg endte med at være ude til klokken 9 om morgenen, og fik lov til at se solen, da jeg endelig gik hjem."
Dag 1b startede klokken 2 lokal tid, men Deeb var helt væk indtil klokken 4, hvor han første gang vendte tilbage til overfladen. Det var dog kun for en kort bemærkning, hvorfor han først var at finde ved sit bord hen imod klokken 6, da der var blevet spist 5.000 af hans startstak og anterne netop var kommet på.
Det har dog vist sig at være en ganske fin disposition. I hvert fald ligger Shaun Deeb netop nu lige uden for top 10 med mere end 200.000 i stakken.
Interviewet kan du se her
Shaun Deeb i toppen trods tvivlsom optakt
Acemag.dk