Brian Hastings er en noget atypisk pokerpro. Til trods for en længere historie ved de dyreste borde online, har han nemlig valgt den 'sikre' vej med uddannelse og et socialt liv ved siden af.
Efter sit brud med ekskæresten har Hastings dog for alvor fokuseret alle kræfter på den indbringende hobby, både live og online, og det runder han op på i sin seneste blog på cardrunners.com.
Først og fremmest har han haft meget svært ved at vedligeholde en sund livsstil som turneringspro med længere ophold på hotelværelser med skæve søvncykler, dårlige træningsfaciliteter og lidt for meget god mad.
Også det sociale liv har lidt under de nye arbejdsbetingelser:
"De seneste 5 år har jeg brugt meget tid på at hygge med college-studerende. Nu er næsten samtlige venner jeg bruger tid med pokerspillere. Jeg kan virkelig godt lide de venner, jeg har fået, men det er en stor tilvænning fra, hvad jeg har været vant til," skriver Hastings.
Du kan læse resten af bloggen fra den skrappe PLO- og tourhaj, blandt andet om hans problemer med at blive bedre, her.
Hastings klager: Alle mine venner er pokerspillere
Acemag.dk