Det blev ikke Lars Bøndings DM, og som det ofte er tilfældet, kommer én ulykke sjældent alene.
Bønding er taget retur til Cannes for at deltage i WSOPE Main Event, men det blev en kort fornøjelse for den danske turneringsekspert. Lige fra første fløjt var det op ad bakke, da han efter at have turnet nut straight var nødt til at lægge sig til et muligt fuldt hus på river i en stor pot.
Få timer senere kom følgende poker update på twitter:
"Damn. Buster mod samme fyr, jeg foldede straighten mod tidligere. Det var endnu en setup'ish hånd, og jeg kunne ikke folde. Exit."
Mens det altså ikke blev nogen god dag 1a set med danske briller, så er der rigeligt med store navne i toppen af feltet.
Johnny Chan, Carlos Mortensen, Ben Lamb og Chad Brown er bare nogle af de navne, der pryder toppen af leaderbordet, der toppes af Jamie Rosen.
Dag 1b er netop skudt i gang, og vi følger naturligvis med i, om der skulle have sneget sig en dansker eller to med i det stærke felt.
Bønding med fransk lynexit
Acemag.dk