Klokken 19:00 gælder det. Udover titlen som Danmarksmester er der 450.000 og ikke mindst et års massiv håneret på spil for de 9 tilbageværende spillere, der udgør finalebordet ved DM 2011.
I spidsen for feltet ligger Simon 'ministerborg' Ravnsbæk, der sluttede en noget turbulent dag 2 på toppen med 634.500 chips. Ministeren for Skrub og Rens var også sidste år på finalebordet med en sund stak, der blev formøblet i en stor pot mod den senere vinder Jungleras, så mon ikke han er ekstra opsat i år?
Hvis titlen skal i hus, skal der dog blandt andet nedlægges en tidligere danmarksmester i form af Søren 'Carlsberg' Larsen. Han kender følelsen fra 2009 og ligger lige efter Ravnsbæk med 561.000 i den velvoksne stak.
Bliver det ikke en af de to, er en farlig outsider Henrik Kaj Hansen, der normalt gør sig ved en anden filt. Snookerkommentatoren ligger i den tunge ende af feltet som nummer 7, men alt er stadigvæk helt åbent.
Ace er naturligvis klar med en saftig liveblog lige fra første fløjt klokken 19.00, og der er allerede interviews på vej med Simon Ravnsbæk og Johnny 'Gogo' Jensen.
Stillingen inden finalebordet:
1. Simon Ravnsbæk 634.500
2. Søren T. Larsen 561.000
3. Johnny Østbjerg 301.500
4. Tobias Dassau 153.000
5. Rasmus Agerskov 135.000
6. Jan Djerberg 127.000
7. Henrik Kaj Hansen 114.500
8. Johnny 'Gogo' Jensen 77.500
9. Peter Andersen 76.500
Og det spiller de om:
1: 449.952
2: 344.688
3: 282.768
4: 227.040
5: 183.969
6: 146.544
7: 113.520
8: 82.560
9: 55.728
DM LIVE: Bliver det Renseministeren, en dobbelt danmarksmester eller filtkongen?
Acemag.dk