Alexander "AlexKP" Petersen er så småt ved at finde melodien på de tunge PokerStars-takster. I sidste uge kunne vi berette om store tab for den karismatiske dansker, men han er godt i gang med at vende minus til plus.
Det seneste døgn har været et af de rigtig gode. Således har han spillet 1.159 hænder inden for de seneste 24 timer, og det har kastet 45.958 dollars af sig. Det svarer til 251.000 kroner.
Det skete primært på PLO-taksten $25/50, som gav et plus på 60.000 dollars, mens en lille udflugt på $50/100 og $100/200 gav et tab på godt 14.000 dollars.
Dermed er underskuddet for de seneste godt 14 dage reduceret til blot 28.521 dollars, mens årsregnskabet på PokerStars lyder minus 53.110 dollars ifølge highstakesdb.
Vigtigst er det, at formbarometeret peger i den rigtige retning for "AlexKP". Det tegner godt forud for DM.
AlexKP i supersession: Sætter en kvart million ind på kontoen
Acemag.dk