Bots eller pokerrobotter om du vil, er en del af gamet i moderne online-poker. Ganske vist er de jaget vildt på en lang række netværk, som bestemt ikke tillader brugen af bots. Men øjensynligt er de velkommen på iPoker netværket. Hvis altså blot de spiller for William Hill Poker selv!
Det er svært at konkludere andet, efter at en tysk supportmedarbejder hos William Hill Poker under en MTT turnering svarede ja til, at William Hill benytter sig af 'hus-robotter' i både cash-games og turneringssektionen.
Direkte adspurgt under en $30 rebuy tour svarede den kvindelige supporter i lobbyen ja til spørgsmålet fra en spiller om, om en konkret 'spiller' i en turnering var en robot:
Spiller: Er spilleren 'bot771107' en robot?
Support: Ja, denne er også som sådan identificeret.
Spiller: Hvordan kan sådan noget forekomme?
Support: Den kan forekomme på enkelte borde, men spillerne bliver informeret om, at der tale om en robot. De bruges når der er brug for øget likviditet på bordet.
Spiller: hvorfor spiller 'robotten så med i turneringen. Der var jo nok spillere tilmeldt?
Support: Så spillet på det specifikke turneringsbord kan fortsætte.
Spiller: Jeg har spillet på iPoker i længere tid, men at sites benytter sig af software-robotter har jeg endnu aldrig hørt om?
Support: Det står i Terms and Conditions, hvilke du også selv har erklæret dig indforstået med da du åbnede din konto. Det står under punkt 10.1.1.4, at de elektroniske spillere råder over navne som indeholder navnet Bot.
Det er korrekt, at William Hill under dette punkt i deres Terms og Condition nævner sitets brug af 'elektroniske spillere'. Det der naturligvis skaber den helt store furore er, at de øjensynligt også deltager i MTT turneringer. En furore der ikke bliver mindre af et tjek på den navngivne 'bot771107' stats, som tydeligt viser, at husrobotten bestemt ikke hører til i den tabsgivende afdeling, hvilket et tjek hos sharkscope viser:
Læs tråden om William Hills husrobotter oprette hos twoplustwo.com