Mickey Petersen havde glædet sig til at boltre sig blandt rigmænd i Turbo Highrolleren ved EPT i London, men det blev en ganske kort fornøjelse for den danske MTT-ekspert. I en twitter-update mener han endda, at han var turneringens første eliminerede:
"Bah prob first out of 10k £ turbo. 300-600/75 Bonomo 2k utg, Perrins 5k co, me 12,5k btn w KK, perrins 26k and calls 6bet shove lose to AQs."
Kl. 14:32
Mickey Petersen indledte EPT London med et finalebord og en femteplads i en mindre NL Turbo-event. Men siden har han desværre ikke formået at spille sig i pengene.
"Jeg er rigtig godt tilfreds med spillet, men har desværre kun fået hevet et enkelt cash hjem i de 5-6 tours, jeg har spillet," siger Mickey Petersen til Acemag.
Torsdag byder på finaleborde ved Main Event og Highrolleren, men selv om man ikke har spillet sig frem til et af disse, kan man søge lykken og succesen på sidstedagen af sæsonens tredje EPT.
Personligt har Mickey Petersen udset sig en highroller med buy-in på 10.000 pund. Det er en NL Turbo-udgave med max 6 spillere ved bordet.
"Turbo-highrolleren er nok relativ hård, men når man tænker på, at det er en 15k usd turbo, er det faktisk ikke så slemt. Der er mange spillere med, som generelt er gode livespillere, men ikke er så stærke i et turboformat. Plus en del rigmænd, som bare synes, at det er god lir at spille. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at buy-in er lidt for stort til fornuftig bankroll management, så jeg har byttet og solgt omkring 70% væk," lyder det fra Mickey Petersen.
Turneringen begynder kl. 15 dansk tid.
Mickey P. i lynexit ved Turbo Highroller i London (opd. 16:57)
Acemag.dk