Den danske pokerdronning, Pernille Ravn, havde en ganske flot dag, da hun trådte ind i EMOP i Barcelona på dag 1A. På facebook skriver hun, at hun klarede sig videre med en stack et pænt stykke over average.
"Er videre til dag 2 i EMOP med 82.000 og average er 60.000, så jeg er godt tilfreds :-) Skal spille igen lørdag kl. 16.00. Så fredag står på hygge i Barcelona og vandski på det blå ocean."
Chipleaderen er i øvrigt også dansk og hedder Mikkel Plum. Han har 206k i posen til dag 2. En lang række danskere stillede op i den katalanske hovedstad, og vi håber at kunne give et bedre overblik over de danske præstationer senere på dagen.
Fredag spilles dag 1B.
Pokerdronningen er klar til vandski efter flot start i Barcelona
Acemag.dk