'Kalllle' har mod på mere: 'VM og DM mester lyder godt!'

'Kalllle' har mod på mere: 'VM og DM mester lyder godt!'

Det er hårdt at være verdensmester. Siden sejren i går har Thomas 'Kalllle' Pedersen ikke haft alverdens tid til at gøre sig tanker om, hvad det egentlig kommer til at betyde, at han nu kan kalde sig verdensmester.

"Jeg fik lige en middagslur på et par timer i går," fortæller en glad 'Kalllle' til acemag, efter at han er vågnet fra den dødemandssøvn, han indledte klokken 11 i formiddags.

Og for at det ikke skal være løgn, går turen i morgen tidlig videre til Barcelona, hvor der skal spilles EMOP. En gammel aftale, som han dog ikke har nogen problemer med at sætte sig op til.

"For det er ikke bare en lille tour, men en ferie med mine drenge fra Herning," siger 'Kalllle' , "Og så kan man jo fejre videre i en nice by som Barcelona."

Det tegner altså ikke til, at der bliver skruet ned for blusset lige foreløbig, men når rusen en gang har lagt sig, er han klar på mere poker.

Får vi dig at se til DM også?

"Yup, det gør i bestemt. VM og DM mester, det lyder jo godt," lyder de sidste ord fra en dansk verdensmester, der nok skal få malet den catalanske hovedstad så rød, at de ikke kommer til at savne tyrefægtning.

asd