Frederik Brink formåede ikke at spille sig videre til dag 2 i de afsluttende WCOOP-events, men til gengæld var han tæt på at triumfere i en anden stor PokerStars-turnering.
Det skete i "The Bigger $162", hvor 1.678 spillere bankede den garanterede præmiesum på $100k op i 251.700 dollars. Frederik Brink spillede sig frem til finalebordet, og her sluttede han på en fjerdeplads. Den sendte 17.619 dollars - godt 97.000 kroner - ind på pokerkontoen.
I "The Bigger $55" samme sted var der ligeledes dansk deltagelse ved finalebordet. Her vekslede "Lancelot666" sine 55 dollars til 5.271 dollars med en syvendeplads. 5.407 spillere deltog.
Frederik Brink tæt på søndagssejr hos PokerStars
Acemag.dk