Lederer smidt på porten i søster Duke's turnering

Lederer smidt på porten i søster Duke's turnering

Hvordan fremtidsudsigterne ser ud for Chris 'Jesus' Ferguson og Howard Lederer hvad angår deres hjertebarn Full Tilt Poker og de økonomiske efterdynninger vides ikke, men nu er der i hvert fald klarhed på ét punkt.

I bedste Lars von Trier-stil er de to nemlig blevet erklæret 'persona non grata' af ledelsen bag Epic Poker League. Lige præcis den konsekvens, Mickey 'mement_mori' Petersen stak Annie Duke med på twitter.

Ud over, at det selvfølgelig er to prominente navne at udelukke, giver det også en ekstra dimension, at Duke, der er forkvinde for EPL er Lederers søster.

"Epic Poker League har såvel som alle andre sportsklubber et etisk regelsæt, både i spil og udenfor. Hvis en spiller forbryder sig mod enten reglerne eller loven, skal de naturligvis straffes," udtaler talsmand Stephen Martin i et officielt statement.

Annie Duke selv havde ikke mulighed for at deltage i afstemningen der afgjorde suspensionen, så familiefreden i pokerhjemmet burde være reddet.

asd