Shaun Deeb's 'velgørenhed' gav 50.000

Shaun Deeb's 'velgørenhed' gav 50.000

Hver dag i PokerStars WCOOP Radio tager værterne de aktuelle emner og vindere op, og i aften har de haft Shane 'shaniac' Schleger direkte igennem for at fortælle om sejren i går i 2-7 Triple Draw-eventen.

Det viste sig at være ganske interessant, fordi hovedpersonen selv indrømmede, at han ikke ved ret meget om teorien i selve spillet udover et kapitel fra Super System II, som Daniel Negreanu har skrevet.

'shaniac' var blevet anbefalet at spille turneringen af Shaun Deeb, der selv endte med at blive nummer 14 i samme turnering. Udover anbefalingen endte Deeb også med at købe halvpart i Shane i både den turnering og i Omaha'en. Det var en gestus, som Shane Schleger selv betegner som ren velgørenhed på grund af den manglende rutine, men som altså endte med at give kontant afregning.

Det betyder, at de to gode pokervenner skal dele førstepræmien på $21.771, hvilket giver på den gode side af 50.000 kroner til hver. Og så gætter vi på, at Shane 'shaniac' Schleger selv beholder armbåndet, selvom det spørgsmål ikke kom op.
asd