Partouche: Tre danskere sikkert i pengene (Opd kl. 20.20)

Partouche: Tre danskere sikkert i pengene (Opd kl. 20.20)

Kl. 20.20

Hold da op for en langgaber. Intet mindre end 90 minutters bobbelspil blev det til, inden de tre danskere Frederik Brink, Mads Wissing og Simon Ravnsbæk kunne sætte kryds ud for første delmål i Cannes, nemlig kontant udbetaling.

Der er lige nu 55 spillere tilbage, og danskernes placeringer ser ganske fornuftige ud. Ravnsbæk er godt nok faldet 'helt ned' som nummer 24, men til gengæld ligger Frederik Brink helt i spidsen af feltet med 845.000, mens Mads Wissing holder sig til som nummer 4 med 660.000.

Som politikerne siger, så er det alt for tidligt at udtale sig om noget som helst endnu, men vi har da snart sat næsen op efter et dansk finalebord i det sydfranske.

Kl. 16:20

Tak for Latte der er gang i de danske pokersvende i det franske chips-boulangerie! Nu er det igen Frederik Brink der ligger forrest af de tre danskere. Sammen med Mads Wissing står de to nu på podiepladserne, kun russeren Olekschi Kuvalchuk står i vejen for chipleader-rollen.

Frederik Brink er ved seneste count noteret god for 660.00 chips, mens Mads Wissing ligger lige i hælene på ham med en stack på 654.000 chips. Dem har Simon Ravnsbæk givetvis allerede rettet et sultent blik hen på, for han har nemlig selskab af Wissing på deres fælles bord.
 
Simon Ravnsbæk har siden sidst hevet yderligere chips ind fra filtens midte og stacken på de 370.000 sender ham meget tæt på top 10.

Der er penge til 63 spillere og den sjove del begynder med checks på €12.000.

Her top 15 klokken 16:20 - 67 er med endnu:



Det spiller de om:

1. €1.000.000
2. €600.000
3. €379.760
4. €300.000
5. €230.000
6. €190.000
7. €160.000
8. €130.000
9. €100.000
10-12. €70.000
13-15. €45.000
16-18. €30.000
19-27. €24.000
28-36. €20.000
37-45. €17.000
46-54. €14.000
55-63. €12.000


-----------------------------------------------------------------

Kasper Cordes tog desværre alt for tidligt billetten ud på railen her på dag 3 af Partouche Poker Tour. Kasper Cordes slutter som nummer 98.

Helt anderledes ser det ud for Simon Ravnsbæk, som med en næsten-tripling er lige i hælene på Frederik Brink, som selv har lagt ud i et adstadigt tempo og holder fast i udgangspunktet med en stack på 436.000 .

Adstadighed kan man ikke just beskylde Simon Ravnsbæk for i dag. Siden dagens begyndelse har han spædet de de 113 kilo chips op til hele 325.000 chips.

Mads Wissing har heller ikke lagt på den lade side og er første dansker i trioen, som runder den halve million chips. Ved seneste count skulle den store kugleramme i brug og kuglerne stod først stille på farvekombinationen 510.000.

Acemag følger naturligvis opgøret på nærmeste hold og opdaterer løbende fra den spændende kappestrid de tre danskere har begivet sig ud i.

asd