Nu indtager danskerne Frankrig

Nu indtager danskerne Frankrig

Der var absolut danskerfri zone i den franske hovedstad, da der blev afviklet WPT, der sluttede lørdag.

Det kan dog blandt andet skyldes, at flere af de danske chefer har ladet batterierne op til Partouche Poker Tour, hvis main event starter i dag i Cannes og per tradition lokker en del danskere til.

Det skulle også være tilfældet i år, hvor i hvert fald Simon Ravnsbæk, Casper Toft og Lars Bønding har bekræftet, at de lægger de €8.500, det koster at få lov til at pelse de Sydfranske æsler.

Imens vi altså ikke behøver frygte for danskerdeltagelsen, så er det anderledes tvivlsomt, om Søren Kongsgaard giver sig selv muligheden for at forsvare sit finalebord fra sidste år. Det kunne danskeren fortælle til acemag.dk så sent som i går.

Vi holder naturligvis øjnene rettet sydpå og ser, om Kongen alligevel skulle have fået live-abstinenser, eller om vi skal lede efter en ny dansk finalebordsdeltager i år.

asd