Normalt er det ikke turneringsspillet, der skaffer mad på bordet for Søren Kongsgaard, men under WCOOP kan der naturligvis godt gøres undtagelser.
"Tror jeg har spillet 5 aftener den første uge fra kl. 17 til 05 eller lignende, så det har været et relativt stramt program. Umiddelbart har jeg planer om at spille tours de fleste aftener så længe WCOOP finder sted," fortæller Kongen til acemag.dk.
Men ungdommens friskhed er tilsyneladende aftagende for danskeren, der ellers ikke har været bleg for at tage sin del af marathonsessioner. Derfor må der tages visse forbehold.
"Hvis jeg på et tidspunkt kører lidt død i det holder jeg mig nok til søndagstours. For det er ikke lige så nemt at spille tours hver eneste aften som det var da jeg var yngre. Det trækker tænder ud at grinde fra jeg står op til jeg går i seng hver dag," lyder selverkendelsen.
Indtil videre har det været småt med resultaterne i WCOOP, mens Kongsgaard ifølge eget udsagn har "gjort det ok i andre tours og været tæt på ganske fine resultater."
Og hvis ikke det lykkes, er der altid muligheden for at få revanche live, når det går løs med både WSOPE og DM til oktober.
Kongen er ved at blive gammel
Acemag.dk