WCOOP: To danskere lige ved og næsten

WCOOP: To danskere lige ved og næsten

08:00

Danske 'arsenalfca' var eneste dansker videre til dag 2 af i event #9 $1050 NL HE, men som Allan Horne i  Knockout PLO eventet, måtte den danske spiller se sig slået ud lige inden det for alvor blev sjovt og velbetalt. 'arsenalfca' slutter som nummer 14 og får trods alt buy-in godt ni gange igen med $9.227,50, mens rumænske 'extasyman' slap uden om en deal mellem de sidste spillere og derfor kunne stoppe hele $216.227 efter sejren.


23.23: Så gik den desværre ikke længere for Allan Horne. Danskeren kommer all in preflop med to damer, men floppet giver både straight- og flushtræk til modstanderen, ungarske Peter 'Iteopepe88' Gelencser, og da straighten completer på turn, må 'Allan Horne' tage til takke med en placering som nummer 11 til $2.236.

Et stort tillykke skal der trods alt lyde herfra!

22.54: Så kom doblingen! Danskeren kommer all in preflop med ikke færre end 3 A'er, men alligevel lykkes det ham at finde det fjerde frem et sted i bunken. Allan Horne ligger nu nummer 11 af 14.

Der er 5 minutters pause, og alle er nu sikret $1728.

22.51: Der bliver blindet ned fra Allan Horne, der nu ligger sidst af de resterende 15 og i den grad har brug for lidt tur i den, hvis vi skal have en dansker øverst på skamlen.

Fjerdedagen ved WCOOP på PokerStars er i fuld gang, og der er spillet mere end 10 timer af aftenens første turnering, en $265 PLO med 1271 deltagere.

Der er 17 spillere tilbage og mere end $43.000 til førstepladsen, og der iblandt finder vi danskeren 'Allan Horne', der dog ligger i den tunge ende som nummer 15.

Lidt skrub, og så satser vi på at kunne berette om den første (af mange) danske vindere under dette års turneringsserie.

På nuværende tidspunkt er de resterende sikret $1220.
asd