Der er ellers gode odds for danske spillere, som vælger at stille op i WPT Paris. Seks gange er turneringen blevet afholdt og to af gangene har det været med en dansker som vinder.
Men på dag 1 A af den syvende udgave af World Poker Tours franske afdeling, stillede ikke en eneste dansker op til start. WPT Paris er givetvis kommet lidt i klemme i forhold til EPT London, Partouche Poker Tour og så WCOOP serien online.
Blot 140 spillere var, trods et nedsat buy-in i forhold til sidste år, med fra første hånd. Af dem gik de 70 videre til dag 2 og bedst af dem alle sluttede den finske spiller Mikko Sundell. Mere prominente navne som landsmanden Juha Hellpi, Sorel Mizzi, Jospeh Cheong og Mike Sexton spillede sig også videre.
Chipcounts for top 10 efter dag 1A af WPT Paris:
Mikko Sundell 203,800
Yann Dion 201,400
Jean Noel Thorel 186,000
Jani Sointula 135,400
Marvin Rettenmaier 104,600
Andras Kovacs 100,000
Mike Sexton 74,000
Fabian Quoss 68,150
Adrain Bussman 63,000
Ludovic Lacey 62,200
Average Chipcount: 60,000