"Mit største tilt nogen sinde" kaldte Ziigmund det, da han i den forgangne uge tabte mere end en million dollars til Viktor Blom og dermed satte førstepladsen som månedens mest vindende over styr.
Men finnen fik revanche på den første dag i september. Her blev han den uden sammenligning største vinder med 292.445 dollars (godt 1,5 mio. kr.), og netop Viktor Blom var den, der måtte aflevere mest til Sahamies på taksten $100/$200.
Svenskeren måtte notere sig et underskud på 112.164 dollars og kom altså ned på jorden ovenpå august, hvor han var den største vinder.
De danske islæt var knap så markante i torsdagens udskejelser, men Daniel Bertelsen, der spiller under nicket "MrSmits" på PokerStars, tabte dog 14.020 dollars.
Ziigmund tog kraftig revanche for største tilt nogen sinde
Acemag.dk