EPT: Katchalov er blot 23 spillere fra historieskrivning

EPT: Katchalov er blot 23 spillere fra historieskrivning

Dag 4 ved EPT Barcelona begyndte for få minutter siden, og turneringens største tilbageværende navn er uden sammenligning Eugene Katchalov, der oprindeligt blev født i Ukraine, men har boet i New York siden han var 10 år.

Han ligger endda på en sjetteplads og altså lunt i svinget til en plads på finalebordet, som der spilles ned til onsdag. Går han hele vejen, vil han blive den blot femte poker spiller i historien, der begår en såkaldt "Triple Crown". Det kræver titler ved WPT, WSOP og EPT at blive medlem af den eksklusive klub, der i forvejen tæller Roland de Wolfe, Gavin Griffin, Jake Cody og Bertrand "ElkY" Grospellier.

I tilfælde af sejr vil Eugene Katchalov også kunne avancere på Epic Poker Leagues liste over verdens bedste spiller (Global Poker Index). Her ligger han aktuelt nummer 4, og i øvrigt en plads under netop Grospellier.

I bunden af artiklen kan du se det seneste TV-interview med Eugene Katchalov optaget i forbindelse med den første Epic Poker League.

Top 10 fra begyndelsen af EPT Barcelona dag 4:
1. Torneu Gomila 2.547.000
2. Raul Mestre 2.363.000
3. Saar Wilf 1.999.000
4. Massimilano Martinez 1.795.000
5. Marcos Fernandez 1.699.000
6. Eugene Katchalov 1.452.000
7. Matthias de Meulder 1.376.000
8. José Miguel Esteban 1.169.000
9. Javier Conteras 1.156.000
10. Evgeny Zaytsev 1.095.000

De spiller om:
1. €850.000
2. €532.000
3. €315.000
4. €244.000
5. €185.000
6. €145.000
7. €105.000
8. €73.000
9.-10. €50.000
11.-12. €36.000
13.-14. €29.000
15.-16. €24.000
17.-24. €20.000




asd