Tidligere i dag fik Ace sig en snak med Mickey 'mement_mori' Petersen, som ved PokerStars EPT Barcelona er fint videre til dag 2 mandag. En førstedag som sikrede Mickey Petersen et super udgangspunkt til dag 2. Hele 111.000 chips eller 111 big blinds er der lagt klar til dag 2 mandag. Startstacken fik et ordentligt skud hormoner, da en modstander moser 35 kilo chip i hænderne på Mickey P.
"Dagen var ret stille og rolig, men havde to store hænder. Den første foregår på 150-300/25 hvor jeg sidder i omkring 40K og han har 35K. Vi har begge spillet frisk til og han åbner til 700 fra hijack, cutoff kalder og jeg siger 2200 på knappen med røde esser. Han laver den til 6300 og jeg siger 10400 og så moser han ellers alle 35k ind med K6. Så det er jo lidt af en gave at få så tidligt," fortæller Mickey P. fra den katalanske højborg inden han bliver bedt om, at vurdere på om de 20 – 25 events under WSOP 2011 har gjort ham til en bedre live-spiller.
"Tjo, det er klart at man bliver bedre og bedre desto flere af dem man spiller, men omvendt er det ikke sådan, at jeg synes der er noget specifikt jeg er blevet meget bedre til efter Vegas. Min indgangsvinkel til liveturneringer er stadigvæk, at det mest af alt bare handler om at spille god poker, så komme alle live facetterne i anden række," vurder den unge MTT-chef.
Multi-tabling online er Mickey Petersens varemærke og direkte adspurgt om, om det er online eller live-spillet der er hans livret falder svaret prompte og direkte.
"Helt klart online tours. Jeg kan godt klare mindre perioder hvor jeg kun spiller live, men hvis det var alt jeg spillede ville jeg blive sindssyg," fortæller Mickey Petersen og nej, det handler ikke kun om forskellen i tempo.
"Ikke bare at det går langsom, der er også alle de negative ting som følger med: rejseomkostninger, alle de timer man bruger i lufthavne, overpriced hoteller og mad, at man kan spille i flere dage uden at cashe, man skal bruge massere af tid i casinoer hvilket jeg generelt ikke bryder mig om, at man hele tiden skal holde øje med folk som angleshooter, staller etc. Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide at spille liveturneringer, det skal bare være i en fornuftig moderation," slutter Mickey P: direkte fra hotellet i Barcelona inden der skal lades op til i aften. Det er jo søndag og helst ingen søndag uden 'mement_mori' på den virtuelle filt!