Dansk trio ind på finalebordet ved Unibet Open Dublin

Dansk trio ind på finalebordet ved Unibet Open Dublin

Fra det ene live-event til det næste med positive nyheder om de danske pokerspillere. Senere i dag spilles der nemlig finalebord ved årets Unibet Open Dublin og Danmark har hele tre kandidater til en vinder i det irske.

Emil Pedersen, Morten Kjær Jensen og Thomas Svendgaard er alle med i kampen om den samlede sejr og ikke mindste de €105.300 der følger med vinderen. De tre danskere kommer dog på en hård opgave, da de ligger 7,8 og 9 inden det allersidste bord skal spilles.

En der helt sikker ikke er helt i hopla søndag er den sønderjyske cash-haj Søren Knudsen, som lige mente han skulle score en sikker sjat blinds i bobbel-spillet. AQ sad han med, men så ramte de irske kort varianter  danskeren på værste vis.

"Ja, jeg bliver så bubble boy. Skubber med AQs, knappen vågner op med KK og sb vågner da så lige op med AA. Skulle bare have ventet - LOL.. Det gode var da at jeg fik et chip set som vejer 20 kg, så kan jeg betale 200 euro i overvægt,  hvis jeg vil have det med hjem – ses i hegnet" lyder det  på Søren Knudsens facebook-profil fra Dublin.

Du kan fra klokken 14:00 se med på Acemag.dk, når den danske trio skal på filten igen. Sådan sidder de på finalebordet:

Seat 1: Pim van Riet – 527,000
Seat 2: Paul Vas Nunes – 1,483,000
Seat 3: Tommy Almqvist – 618,000
Seat 4: Boris Kuzmanovic – 705,000
Seat 5: Morten Kjaer Jensen – 257,000
Seat 6: Peter Harkes – 583,000
Seat 7: Thomas Svengaard – 181,000
Seat 8: Emil Pedersen – 397,000
Seat 9: Marcel Scherjon – 419,000

asd