Denne lørdag er en dag af de helt travle på live-fronten. Vejle, Dublin, Malmø og Barcelona byder på turneringsspil i alle prislejer.
EPT sæson 8 blev skudt i gang med sejr til den schweiziske highroller Ronnie Kaiser ved premieren i Tallin. I dag gælder det så Barcelona, hvor en stort set samlet europæisk elite er til start. Og under noget bedre klimatiske forhold end herhjemme er PokerStars danske frontfigur Theo Jørgensen klar, parat og til start.
Mickey 'mement_mori' Petersen sikrede sig ikke mindre end hele fire kvalifikationspakker online til den store begivenhed i det katalanske pokerparadis, og mens de tre pakker givetvis er solgt til højestbydende, så er et enkelt sæde reserveret til den danske MTT chef i egen person, når der tages fat på main event i dag lørdag.
Bet24's danske ansigt, Anders Jensen, er også landet i Barcelona. Anders Jensen har efter en UV fattig periode hjemme foran skærmene lovet sig selv en rundtur til der indbefatter solskin i Barcelona og Malta. Mindst 3 – 4 EPT's og så næste måneds WPT Malta er plottet ind på efterårets pokerkalender.
Ace tjekker naturligvis op på deltagerlisten og updates fra Barcelona gennem weekenden og næste uges vej frem til finalen.
Velkommen til dag 1A