Malmø Open: Raffay busted lige før lukketid - Jens Hansen i top

Malmø Open: Raffay busted lige før lukketid - Jens Hansen i top

Torsdag eftermiddag begyndte Malmø Open Main Event, og ovenpå de danske triumfer ved den første store NLHE-event samt PLO-eventen kan man med rette have store forventinger til dansk succes.

Den kommer dog ikke fra den tidligere DM-vinder Stefan Raffay, der ifølge en opdatering på egen facebook-profil bustede bare et minut, inden førstedagen var omme.

Vi har ikke kunnet opsnuse en komplet liste over de resterende spillere, men Poker.se har offentliggjort en top 8, hvor danske Jens Hansen ligger nummer 3 med 153.800 i stacken:

1) Emil Olsson, 222.500
2) Christer Johansson, 200.100
3) Jens Hansen, 153.800
4) Rifat Palevic, 152 600
5) Nils Svensson, 144.700
6) Ramzi Jelassi, 137.200
7) Lars Petersson 123.000
8) Daniel Vorbeck, 117.300

77 spillere betalte 15.700 SEK for at deltage, og det bringer den samlede præmiepulje op på 1.155.000 SEK. Førstepræmien lyder på 375.275 SEK (306.000 danske kr.).
asd