Negreanu vil holde sig fra nosebleed - foreløbig

Negreanu vil holde sig fra nosebleed - foreløbig

Efter lukningen af de helt dyre borde på Full Tilt foregår det meste af high stakes-action på Pokerstars, hvor det fine selskab især har set sig lune på PLO med blinds på $100/200.

Efter at Daniel Negreanu med sin flytning til Canada igen kan lege med var det måske ventet, at han ville være at finde ved netop de borde i den nærmeste fremtid. Men ifølge en helt ny blog fra hovedpersonen selv, kan der godt være længere udsigter.

"Jeg holder mig til $25/50, indtil jeg har vænnet mig til at spille online igen. Jeg håber at komme til at spille lidt af hvert, da jeg egentlig bare er glad for at have muligheden igen," skriver den ærlige canadier, der ikke har spillet online siden april.

Udgifter kommer Negreanu dog næppe til at savne, idet han tager på noget af et live-turneringsrush, der starter i weekenden i Barcelona ved EPT'en. Programmet indeholder også EPT'er i London og San Remo foruden fuldt program ved WSOPE i Cannes.

Og så er der jo en ny ungarsk kæreste at se til også, så mon ikke de canadiske dollar får ben at gå på alligevel?

asd