Lars Bønding er måske ikke den mest pålidelige blogger, hvad angår regelmæssige indlæg, men de seneste dage er han efter et halvt års fravær pludselig gået helt amok og skyder indlæg ud til højre og venstre.
Af dem fremgår det blandt andet, at der ikke har været så meget poker at berette om siden WSOP, men så er der til gengæld tid til at skrive om sommerferien i Italien og en voldsom druktur i Cannes.
Lidt pokerrelateret bliver der dog plads til i form af et program for efteråret, og heraf fremgår det, at Bønding i den grad er på vej ud af sit pokerhi.
Først er der WPT Legends of Poker i LA, og derefter overvejer han at stille til start i næste runde af Epic Poker League. Så følger Partouche Poker Tour i Cannes og WPT'en i Borgata, hvor han sidste år gik dybt, inden det går retur til Europa til EPT'en i London til oktober og WSOPE i Cannes.
Noget kan altså tyde på, at det har været klogt med et pokerbreak, og når Lars Bønding så samtidig har tabt 25 kilo i sit vægttabsbet, lover formen godt for efteråret.
Her er Bøndings stramme efterårsprogram
Acemag.dk