Theo betaler lidt tilbage

Theo betaler lidt tilbage

Theo Jørgensen har reddet på en bølge på de dyre PLO-borde på det seneste, men det måtte jo gå galt på et tidspunkt, og det udmøntede sig tidligere i dag til en af de sjældne negative sessioner.

Over lidt mere end 1000 hænder droppede danskeren $66.000 eller godt og vel 300.000 kroner. Det skete på en blanding af $25/50 og $100/200, og blandt andre den tilbagevendte Viktor Blom tog for sig af retterne.

Også Rui 'PepperoniF' Cao nød godt af danskerens selskab, men for franskmanden lykkedes det at smide det indhentede overskud og væsentligt mere igen, og Cao er faktisk den eneste spiller, der med et minus på $75.000 er mere i hullet for de sidste 24 timer.

Noget af æren for den danske highroller blev reddet mod netop Cao i denne hånd på mere end $60.000, hvor Theo rammer stort set alt, hvad der rammes kan, og får fuld valuta for den gode hånd.

asd