Den arbejdsløse November Niner er sikret fire millioner

Den arbejdsløse November Niner er sikret fire millioner

Det engelske islæt ved årets WSOP Main Event i finalebord, Sam Holden, starter ganske vist med færrest chips, når November Ninerne genoptager spillet om godt to og en halv måned. Men fuld af selvtillid ser han stadig sig selv som en mulig verdensmester.

"Med min online-baggrund er jeg vant til at spille med 25-30 big blinds, og jeg har stadig 24 på finalebordet. Jeg føler, jeg har en god chance for at vinde eller gå dybt, men skal jeg være ærlig, tror jeg, alt kan ske," siger Sam Holden.

Den 22-årige englænder fandt niveauet overraskende lavt ved Main Event, som han beskriver som fyldt med poker-turister. Det var karrierens første WSOP. En karriere, der har været en lang optur.

Han begyndte at spille gratis-poker bare for at lære pokerreglerne, og selv om de tre første indskud siden blev tabt, skulle der ikke gå længe, inden han tjente gode penge på spillet. Således kunne han droppe halvtidsjobbet på den lokale pub, men hans forældre var mere forbeholdne, da han senere ønskede at droppe de videre studier til fordel for poker, fortæller han i et interview med Pokerlistings.

Siden kunne de dog se, at regningerne sagtens kunne betales med pokergevinster.

Efter gennembruddet i Las Vegas er han blevet godt avisstof i de engelske tabloider som ekselmpelvis The Sun, der ganske selvmodsigende kaldte ham den "Arbejdsløse Brite" i overskiften, men i selve artiklen skrev, at Holden har levet som professionel pokerspiller i et år.

Nu tager vennerne gas på Holden og kalder ham denne lidet flatterende titel, men det tager November Nineren i stiv arm og glæder sig trods alt over, at han er sikret mindst fire millioner kroner i finalen. Ikke værst for en arbejdsløs...
asd