Det er ikke meget, man har hørt til en af de stærkeste danske turneringsspillere, Casper Toft, siden han måtte lade livet tidligt på andendagen ved sommerens WSOP.
Ifølge hovedpersonen selv skyldes det en blanding af et mindre stramt program og manglende skrub, selvom det trods alt blev til en tredjeplads i den månedlige tour på 24h sidste weekend.
Men de manglende resultater kan måske være en del af en spareplan, der skal sikre Casper Toft succes snart:
"Jeg satser stærkt på at vinde Partouche (Poker Tour i Cannes, red.) næste måned. Jeg kan ikke rigtig se, hvordan det skal gå galt i år. Føler mit tourspil er på toppen," fortæller en selvtillidsfuld dansker til acemag.dk.
Sidste år var han en del af Theo og Gus' store stakingprojekt i turneringen. Dengang blev der talt om et meget lavt niveau i det sydfranske, men det var ikke noget, Casper Toft nød godt af.
"Jeg tror, jeg var uheldig at trække et bord med en masse unge gutter. Og jeg sad på det samme bord hele dagen. Men nogen af de andre sagde, de havde trukket helt sygt saftige borde," siger han.
Dermed må der være sparet godt og grundigt op på karma-kontoen for den unge dansker, når det går løs i Cannes i ugen fra den 12. til 17. september.
Casper Toft vil toppe til Partouche
Acemag.dk