Mens vi venter på næste store liveturnering i form af EPT Barcelona i næste uge, er det godt at kunne holde de værste abstinenser stangen med tv-dækning fra WSOP Main Event.
I aften amerikansk tid er vi nået til dag 3, og set med danske poker briller er det en ganske interessant dag. I løbet af de sidste timer banker Lars Bønding nemlig sin stak godt i vejret fra 170.000 til næsten 800.000, hvilket sender ham helt op og snuse til en placering i top 10.
Vi satser stærkt på, at det årvågne ESPN-crew har fanget nogle af de hænder, der lagde grunden til det flotte resultat for eksil-danskeren.
Hvis ikke du har adgang til ESPN, eller hvis der ikke er råd til tunge øjenlåg på job i morgen, regner vi med at pokertube har den oppe i løbet af morgendagen.
WSOP TV: Bønding rykker i aften
Acemag.dk